Category: Uncategorized

  • Hvad er processen med at få et solcelleanlæg til erhverv?

    Hvad er processen med at få et solcelleanlæg til erhverv?

    Den optimale proces følger nedenstående 5 faser.

    • 1. Krav og Tilladelser

      Det er vigtigt, at få afdækket krav fra offentlige eller halvoffentlige instanser såsom kommune og (el)netselskab, som kan have betydning for processen, dimensioneringen af anlægget og tidsplanen. Eventuelle krav, tilladelser og osv. tages med i briefen til solcellekonsulenten.  

    • 2. Besøg af Solcellekonsulent & Dimensionering af anlæg

      Få besøg af en kompetent solcellekonsulent dels for at besigtige ejendommen, hvor anlægget skal opføres og dels for at afklare virksomhedens behov for strøm i dag og i fremtiden. Samtidig kan I få svar på alle jeres spørgsmål, og der er god mulighed for at tale processen ordentligt igennem. 

    • 3. Tilbud, aftale og projektplan

      Efter besøget dimensioneres solcelleanlægget og der udarbejdes et endeligt tilbud med den forventede investeringscase med produktion, besparelser og tilbagebetalingstid. Efter accept af tilbud aftales en tidsplan for Montage & Installation og alle relevante myndigheder ansøges om tilladelser, herunder nettilslutning.

    • 4. Montage & Installation

      Vores dygtige montører og elinstallatører monterer og installerer solcelleanlægget efter gældende lovgivning og VE-certificering.

    • 5. Overvågning & Rapportering

      Solcelleanlægget overleveres, hvor vi sammen gennemgår anlægget og viser hvordan I kan følge med i produktionen af grøn strøm, CO2 reduktion og grad af egenudnyttelsen. Overvågning og/eller Live  rapportering for kunder og ansatte opsættes. Endelig overleveres en guide til Service og Vedligehold af jeres solcelleanlæg.

    For at opnå en god proces og få dimensioneret det rigtige størrelse solcelleanlæg, er det fornuftigt at bruge lidt ekstra tid i fase 1 og særlig fase 2, så alle behov og/eller krav er fornuftigt afdækket. Et solcelleanlæg har en levetid på plus 25 år, så det er vigtigt at have tænkt sig godt om inden projektet igangsættes. 

    (more…)

  • Hvad er prisen for et solcelleanlæg til erhverv?

    Hvad er prisen for et solcelleanlæg til erhverv?

    Det er desværre meget svært at svare på, da det meget naturligt afhænger af størrelsen på anlægget, taget og bygningen det skal monteres på og hvorledes den elektroniske løsning skal designes f.eks udvidelse af eltavle, træk af kabler osv. 

    Samtidig har vi set en voldsom udvikling i priserne på komponenterne til anlægget på især solcellepanelerne, hvilket har stor betydning for den endelig pris på anlægget 

    Du kan imidlertid prøve vores Prisberegner til Erhverv her på siden for at få en ide om prisen på et solcelleanlæg til jeres virksomhed. 

    Ønsker I at få et konkret tilbud, så book et fysisk eller online møde med en af vores VE certificerede solcellekonsulenter her.

    Relaterede artikler

    • Hvad er processen med at få et solcelleanlæg til erhverv?

      Den optimale proces følger nedenstående 5 faser …

      Læs mere

    • Hvor lang tid tager det at få et solcelleanlæg til erhverv?

      Det behøver ikke at tage lang tid at få et solcelleanlæg til jeres virksomhed …

      Læs mere

    (more…)

  • Kræver det tilladelse til at opføre et solcelleanlæg til erhverv?

    Kræver det tilladelse til at opføre et solcelleanlæg til erhverv?

    Det er meget forskelligt fra kommune til kommune. 

    Kommunen kan stille forskellige krav ved opførelse af solcelleanlæg eller ved visse typer af solcelleanlæg, f.eks. Ansøgning om byggetilladelse. Derudover kan der være anden lovgivning, som man skal være opmærksom på f.eks. Byplanvedtægter, lokalplaner, deklarationer, beskyttelseslinjer osv. 

    SolCompagniet anbefaler altid at virksomheden starter processen med kort at forhøre sig hos kommunen om eventuelle krav, der må stilles ved opførelse af solceller.

    Relaterede artikler

    • Hvad er processen med at få et solcelleanlæg til erhverv?

      Den optimale proces følger nedenstående 5 faser …

      Læs mere

    • Hvor lang tid tager det at få et solcelleanlæg til erhverv?

      Hvor lang tid tager det at få et solcelleanlæg til erhverv?

      Læs mere

    (more…)

  • Hvor lang tid tager det at få et solcelleanlæg til erhverv?

    Hvor lang tid tager det at få et solcelleanlæg til erhverv?

    Det behøver ikke at tage lang tid at få et solcelleanlæg til jeres virksomhed. Det kan ofte klares på 4-8 uger fra første møde til solcelleanlægget er monteret og klar til brug. 

    Følgende 3 faktorer kan dog have en afgørende betydning ift. Tidshorisonten for et nyt anlæg: 

    1. Kommunale krav til opførelse af solcelleanlæg

    Kommunen kan stille forskellige krav ved opførelse af solcelleanlæg eller ved visse typer af solcelleanlæg, f.eks. Ansøgning om byggetilladelse. Derudover kan der være anden lovgivning, som man skal være opmærksom på f.eks. Byplanvedtægter, lokalplaner, deklarationer, beskyttelseslinjer osv. 

    SolCompagniet anbefaler altid at virksomheden starter processen med kort at forhøre sig hos kommunen om eventuelle krav, der måtte stilles ved opførelse af solceller.   

    2. Nettilslutning af solcelleanlægget

    Alle solcelleanlæg skal tilsluttes det offentlige elnet, som er ejet og drevet af virksomhedens lokale (el)netselskab f.eks. Radius eller Cerius. Det betyder i praksis, at der skal ansøges om tilslutning hos det  lokale netselskab, og sagsbehandlingstiden svinger meget fra netselskab til netselskab fra 14 dage til 3 måneder. SolCompagniet hjælper selvfølgelig med ansøgningen. 

    3. Kapaciteten af netforsyningen til og fra din virksomhed 

    Ved store anlæg til erhverv er det også vigtigt at kontrollere størrelsen på forsyningen fra/til det offentlige net, og hvorvidt der er nogen begrænsninger på størrelsen på solcelleanlægget, eller der er nødt til at foretages en opgradering af forsyningen herunder prisen for dette arbejde. SolCompagniet er gerne behjælpelige med dette arbejde.   

    Tidligere har leveringstider på en del af komponenterne også kunnet påvirke tidsplanen negativt. Fra 2. Kvartal i 2023 har vi dog ikke oplevet ventetider af nogen nævneværdig betydning.

    Relaterede artikler

    • Hvad er processen med at få et solcelleanlæg til erhverv?

      Den optimale proces følger nedenstående 5 faser …

      Læs mere

    • Kræver det tilladelse til at opføre et solcelleanlæg?

      Det er meget forskelligt fra kommune til kommune. 

      Kommunen kan stille forskellige krav ved opførelse af solcelleanlæg eller ved visse typer af solcelleanlæg …

      Læs mere

    (more…)

  • Hvad er forskellen på solcellepaneler af monokrystallin og polykrystalin?

    Hvad er forskellen på solcellepaneler af monokrystallin og polykrystalin?

    Monokrystallinske og polykrystallinske solcellepaneler er to almindelige typer af solcellepaneler, der bruges til at omdanne sollys til elektricitet. Forskellen mellem dem ligger primært i sammensætningen af det siliciummateriale, der anvendes i deres konstruktion, hvilket fører til variationer i effektivitet, udseende og omkostninger. Her er de vigtigste forskelle:

    Materialestruktur

    Monokrystallinske solcellepaneler: Disse paneler er lavet af en enkelt krystalstruktur, normalt ved hjælp af højrensilicium. Hele solcellen består af en enkelt krystalstruktur, hvilket resulterer i en højere renhed og ensartethed.

    Polykrystallinske solcellepaneler: Disse paneler er lavet af flere krystalstrukturer. Siliciumet, der bruges, er mindre rent end det i monokrystallinske paneler, og cellerne har et mere fragmenteret udseende.

    Effektivitet

    Monokrystallinske solcellepaneler: Generelt har monokrystallinske paneler tendens til at være mere effektive til at omdanne sollys til elektricitet. Den enkelt krystalstruktur tillader bedre elektronmobilitet, hvilket betyder, at de kan generere mere elektricitet under svage lysforhold.

    Polykrystallinske solcellepaneler: Polykrystallinske paneler er lidt mindre effektive end monokrystallinske paneler på grund af den fragmenterede krystalstruktur, hvilket kan resultere i lavere elektronmobilitet.

    Udseende

    Monokrystallinske solcellepaneler: Disse paneler har typisk en sort eller mørkeblå farve og et mere ensartet udseende på grund af den enkelt krystalstruktur.

    Polykrystallinske solcellepaneler: Polykrystallinske paneler har ofte en blålig farvetone og et mosaiklignende udseende på grund af de flere krystalstrukturer.

    Omkostninger

    Monokrystallinske solcellepaneler: Historisk set har monokrystallinske paneler været dyrere at producere end polykrystallinske paneler.

    Polykrystallinske solcellepaneler: Polykrystallinske paneler er generelt mere omkostningseffektive, hvilket gør dem til et populært valg ved budgetbevidste solinstallationer.

    Pladsudnyttelse

    Monokrystallinske solcellepaneler: Monokrystallinske paneler er mere pladsbesparende, hvilket betyder, at de kan generere mere strøm på et mindre område sammenlignet med polykrystallinske paneler.

    Sammenfattende vælges monokrystallinske solcellepaneler ofte på grund af deres højere effektivitet og elegante udseende, mens polykrystallinske paneler vælges på grund af deres omkostningseffektivitet. Fremskridt inden for teknologi og fremstillingsprocesser kan påvirke forskellene mellem disse to typer over tid, så det er klogt at overveje de seneste oplysninger, når du træffer en beslutning.

    (more…)

  • Hvordan kan jeg afskrive mit Solcelleanlæg?

    Hvordan kan jeg afskrive mit Solcelleanlæg?

    Virksomhedens kan afskrive investeringen i solcelleanlæg på 2 måder enten ved en Liniær afskrivning eller som Straksafskrivning som forbedring.  

    Liniær afskrivning

    Ved køb af solcelleanlæg, der er integreret på bygningerne kan der vælges en liniær afskrivningsperiode f.eks. 25 år og den skattemæssige afskrivningsperiode på 3% om året.

    Det giver en kortere afskrivningsperiode end skattemæssigt, og påvirker det skattermæssige resultat negativt. Du betaler således skat forud de første 25 år.

    Vi har forsøgt at illustrere den Liniære afskrivning nedenfor med følgende tal:  

    • Investeringsbeløb 500.000 kr. 
    • Regnskabsmæssig afskrivning 25 år
    • Skattemæssig afskrivning 3%

    Straksafskrivning som forbedring

    Ved større ejendomme er det muligt at straksafskrive op til 5% af investeringssummen i investeringsåret, hvilket gør, at man ikke betaler på forskud på samme måde som ved den klassiske liniære afskrivning. Også illustreret nedenfor med nedenstående eksempler.

    • Afskrivningsgrundlag på ejendom 5.000.000 kr. 
    • 5% i forbedringsomkostninger her 250.000 kr.

    Relaterede artikler

    • Hvordan kan jeg finansiere køb af solcelleanlæg til min virksomhed?

      Solceller øger værdien af virksomhedens ejendom, og kan derfor finansieres med realkredit …

      Læs mere

    • Hvilken tilbagebetalingstid kan man forvente af et solcelleanlæg til erhverv

      Tilbagebetalingstiden på et solcelleanlæg til erhverv kan variere meget fra helt ned til 2-3 år og op til 8-10 år …

      Læs mere

    (more…)

  • Hvordan kan jeg finansiere køb af solcelleanlæg til min virksomhed?

    Hvordan kan jeg finansiere køb af solcelleanlæg til min virksomhed?

    Solceller øger værdien af virksomhedens ejendom, og kan derfor finansieres med realkredit.  

    Realkredit Danmark er begyndt at værdiansatte ejendomme med solceller på en ny måde, som tager højde for den merværdi, solcellerne giver. Det betyder, at solceller i højere grad kan finansieres via realkreditlån.

    Konkret sker det ved at produktionen af el fra solcellerne indgår som en indtægt ved vurderingen af ejendommens værdi. Dermed stiger ejendommen i værdi og kan derfor belånes yderligere. 

    Realkredit Danmark skriver selv: 

    ”Vi lader el produktionen fra solcellerne indgå som en indtægt, når vi vurderer ejendommens værdi. Så stiger ejendommens vurdering. Og når ejendommen stiger i vurdering, kan man også låne flere penge i den. Vi har bl.a. haft et eksempel på en større boligudlejningsejendom, som havde et årligt strømforbrug på ca. 120.000 kroner. Via det solcelleanlæg de fik indlagt i ejendommen, kunne de helt elimimere den udgift. Det gav en merværdi på ejendommen på ca. 2,5 millioner kroner,” fortæller Niels Bang-Hansen, erhvervskundedirektør i Danske Bank.  

    Læs mere på Realkredit Danmarks hjemmeside her.

    Ud over finansiering ved realkredit kan solceller naturligvis også finansieres over driften, hvor besparelsen i de månedlige udgifter til el dækker finansieringsomkostningerne. Investeringer i solcelleanlæg giver ofte et afkast på 20% eller en simpel tilbagebetalingstid på ca. 5 år.

    Relaterede artikler

    • Hvilken tilbagebetalingstid kan man forvente af et solcelleanlæg til erhverv

      Tilbagebetalingstiden på et solcelleanlæg til erhverv kan variere meget fra helt ned til 2-3 år og op til 8-10 år …

      Læs mere

    • Skal virksomheden betale for at komme af med overskudsstrømmen fra solcelleanlægget?

      Det korte svar er Ja – virksomheder såvel som private skal betale nogle meget lave tariffer for at komme af med deres overskudsproduktion …

      Læs mere

    (more…)

  • Kan jeg sælge solcellestrøm til lejere i min ejendom?

    Kan jeg sælge solcellestrøm til lejere i min ejendom?

    Ja – man må gerne sælge solcellestrøm til sine lejerne, såfremt solcelleanlægget er placeret på eller i forbindelse (samme matrikel) med den ejendom, hvor de er lejere. 

    Salg af strøm fra solcelleanlægget til lejerne er også undtaget for afgifter inkl. moms for den del af strømmen, som bruges samtidig med den produceres.

    Du kan som udlejer vælge at lade solcelleanlægget indgå som en del af lejemålet, men du kan også overtage forsyningen af el til dine lejere, og levere en stor del af denne gennem solcelleanlægget. I ovenstående modeller fastsætter udlejer selv prisen pr. kWh. El.

    Relaterede artikler

    • Hvordan kan jeg finansiere køb af solcelleanlæg til min virksomhed?

      Solceller øger værdien af virksomhedens ejendom, og kan derfor finansieres med realkredit …

      Læs mere

    • Skal virksomheden betale for at komme af med overskudsstrømmen fra solcelleanlægget?

      Det korte svar er Ja – virksomheder såvel som private skal betale nogle meget lave tariffer for at komme af med deres overskudsproduktion …

      Læs mere

    (more…)

  • Skal virksomheden betale for at komme af med overskudsstrømmen fra solcelleanlægget?

    Skal virksomheden betale for at komme af med overskudsstrømmen fra solcelleanlægget?

    Det korte svar er Ja – virksomheder såvel som private skal betale nogle meget lave tariffer for at komme af med deres overskudsproduktion. Men da virksomheden også får penge for den strøm den sender retur til nettet, så vil de fleste virksomheder opleve at få et overskud for salget af deres overskudsstrøm på i gennemsnit 0.5 kr. / kWh fratrukket tariffer. 

    Overskuddet fra salget af overskudsstrømmen vil variere i sammenhæng med elprisen, så hvis elprisen stiger, så stiger indtægten fra salget også og omvendt hvis prisen falder. 

    Tarifferne fastsættes for hvert år og der er i de fleste tilfælde tale om 3 tariffer: 

    Alle priser er excl. moms: 

    • Indfødningstarif til Energinet på 0.3 eller 0.9 øre/kWh*
    • Balancetariff til Energinet på 0.24 øre/kWh 
    • Indfødningstariff til det lokale netselskab f.eks. Radius: 0.11 – 0.43 øre/kWh**

    *Afhænger af om du bor i et produktionsoverskudsområde eller et forbrugsdominerede områder. Du kan se hvilket område din virksomhed er placeret i her 

    ** Afhænger af din kundekategori 

    Find tariffer hos Energinet her

    Indfødningstariffer til det lokale netselskab findes typisk på netselskabets hjemmeside f.eks Radius her, eller Cerius her.

    Virksomhedens regnestykke for at komme af med deres overskudsstrøm vil derfor se ud som skitseret nedenfor: 

    Pris for overskudsstrøm: 0.6 kr./kWh

    • Indfødningstarif til Energinet på 0.003 kr./kWh
    • Balancetariff til Energinet på 0.0024 kr./kWh 
    • Indfødningstariff til det lokale netselskab f.eks. Radius: 0.0043 kr/kWh

    = 0.593 kr/kWh

    Der betales ikke moms på salget af overskudsproduktionen, men der betales moms på tarifferne. 

    Rent praktisk så foregår salget af overskudsstrømmen ved at virksomheden indgår en aftale med det som kaldes en “Elproduktionsleverandør” (en virksomhed, som køber og sælger strøm fra en masse forskellige solcelleanlæg). Find listen over elproduktionsleverandører her. 

    Typisk betaler Elproduktionsleverandører spotpris for din overskudsstrøm dvs. markedsprisen på den strøm i den pågældende time, hvor den bliver sendt ud på elnettet.  

    Virksomheden kan også vælge at samle både indkøb og salg af overskudsstrømmen hos elproduktionsleverandøren, men det er ikke et krav.

    Solcompagniet anbefaler Jysk Energi baseret på vores kunders oplevelser.

    Relaterede artikler

    • Kan jeg sælge solcellestrøm til mine lejere?

      Ja – man må gerne sælge solcellestrøm til sine lejerne, såfremt solcelleanlægget er placeret på eller i forbindelse (samme matrikel) med den ejendom, hvor de er lejere …

      Læs mere

    • Hvordan kan jeg finansiere mit solcelleanlæg?

      Solceller øger værdien af virksomhedens ejendom, og kan derfor finansieres med realkredit …

      Læs mere

    (more…)